Vanskelige ord og forkortelser i supplikkerne

A   B  C  D   E   F  G  H  I  J  K  L  M  N  O  P  Q  R  S  T  U  V  Z  Æ  Ø  Å 

Ord Forklaring
Absentere: fjerne sig, 'gøre sig usynlig'.
Absolution: syndsforladelse.
Accidens: tilfældige biindtægter.
Accise: afgift på fødevarer, der føres fra landet til byen.
Accouchementsanstalt: fødselsanstalt.
Ad mandatum regis: i kongens navn, således at en bevilling nok bliver udstedt i kongens navn, men uden at få kongens personlige underskrift.
Ad referendum: til at aflægge beretning om.
Adjunctus: videnskabeligt uddannet medhjælper.
Adjunctus et successor: person, der går indehaveren af et embede til hånde, og som har fået lovning på til sin tid selv at overtage embedet.
Adjungere: se adjunctus.
Adm., Admiralitetet, Admiralitets- og Kommissariatskollegiet: overledelsen for søstridskræfterne.
Adresseavisen: avis, som særligt indeholder bekendtgørelser.
Adressekontor: bureau for den slags oplysninger, som nu søges i avisernes annoncer (huslejlighed, stillinger etc.)
Afbygger: person, der forpagter, fæster, ejer eller driver et landbrug, der er udskilt fra en større ejendom.
Afskedspas: attest for, at en værnepligtig er blevet slettet af rullen (s.d.).
Aftægt: livsvarigt underhold i form af bolig, forplejning m.m., som den, der (især pga. alderdom)afstår sin ejendom, betinger sig.
Akkord: aftale, overenskomst.
Akkviescere: indvilge, slå sig til ro med.
Aktor: anklager.
Alimentation: underholdsbidrag til børn, født uden for ægteskab.
Allodialformue: formue, som en lensbesidder ejer uden for sit len, og som han følgelig har fri rådighed over.
Almanak: officiel kalender.
Amt: foruden den gængse betydning kan det undertiden også betyde embede eller lav.
Amtmand: embedsmand, der bestyrer et amt.
Amtsforvalter: embedsmand, til hvem statsskatterne i et amt eller et mindre distrikt indbetales.
Amtspas: attest fra amtmanden om, at en værnepligtig, registreret i det pågældende amt, må flytte til andet amt.
Amtstue: kontor, der bestyres af en amtsforvalter (s.d.).
an., artikel: bestemmelse, punkt, paragraf.
Anneks: sogn, der er forenet med et andet sogn (hovedsognet, i hvilket præsten som regel bor) til et pastorat.
Annuitet: en række lige store summer, der udbetales med lige lange mellemrum.
Anordning: lov i almindelig, men særligt om love, der opretter nye institutioner.
Anstikke: antænde, sætte ild på.
Antecessor: forgænger.
Antegnelse: kritisk bemærkning til regnskab.
Anticipationsbevilling: tilladelse til at indbringe en stævning til Højesteret til behandling i pågældende Højesteretsår, efter at den officielle frist er udløbet.
Approbere: godkende.
Arrest: (Også:) beslaglæggelse, udlæg af gæld
Art., artikel: bestemmelse, punkt, paragraf.
Artium: (svarer til) studentereksamen.
Arvefæste: arveligt fæste.
Ascendere: opstige, forfremmes.
Assessor: 1) meddommer i ret. 2) medlem af ledelsen ved et regeringskollegium.
Assignation: pengeanvisning.
Assistentshus: officielt pantelånerkontor.
Assistentsseddel: låneseddel på ting, pantsat i Assistentshus (s.d.).
Attendez moi sous l'orme: fransk talemåde, der direkte oversat betyder: 'vent på mig under elmetræet', svarer til: 'du kan vente til dommedag' el.lign.
Attrappere: fange, pågribe.
Avindsmand: person, der bærer had eller nag til en.
Avlskarl: den øverste af karlene på en gård.
Til Toppen

B

Badskær, badskærer: person, der virker som barber og læge, særlig kirurg.
Bancoseddel: et af bank udstedt og som penge cirkulerende værdipapir (kreditmiddel), der på anfordring veksles med guld- eller sølvmønt, pengeseddel.
Barkmølle: mølle til findeling af bark.
Begegne: behandle.
Beneficere: nyde fordel af.
Beneficiar: se beneficere.
Beneficium paupertatis: fri proces pga. uformuenhed.
Beneficium processus gratuiti: (1) ret til fri proces ved en nådesakt. (2) specielt fri proces for en embedsmand for at han kan forsvare sine embedshandlinger over for fremsatte beskyldninger.
Benægtelsesed: ed, hvorved en anklaget kan fralægge sig den beskyldning, der rettes mod vedkommende.
Beobagte: observere, holde sig efterrettelig.
Bergamtet: centralforvaltningsorgan, der ledede minevæsenet i Norge.
Bergarbejder: minearbejder.
Bergassessor: medlem af ledelsen i Bergamtet (s.d.).
Bergkasse: kasse ved Bergamtet (s.d.) eller ved en enkelt mine.
Bergkirurg: læge, ansat ved mine.
Bergsekretær: embedsmand ved mine eller i Bergamt (s.d.).
Bergskriver: embedsmand ved mine.
Beskærmelsesbrev: dokument, udstedt af øvrigheden, der tilsiger beskyttelse.
Besoldning: aflønning af soldater.
Besove: have samleje med en kvinde, man ikke er gift med.
Beysteur (Beisteuer): bidrag i form af penge.
Bgsk.: borgerskab (s.d.)
Billig: rimelig.
Birk: retskreds, et fra herrederne udskilt område med sit særlige ting, ofte som et privilegium for en godsejer.
Birketing: sæde for et birk (s.d.).
Bivåne: overvære, være til stede ved.
Bjergværkdsirektion: overledelsen af en mine.
Blege: give stof hvid farve ved at udsætte det for sollys.
Blessere/blessure: såre/sår.
Blodskam: incest, seksuelt samkvem mellem nært beslægtede personer.
Blokkedrejer: håndværker, der laver trisseblokke (s.d.)
Blåtårn: fængsel på Københavns Slot.
Bo(e)l: landejendom, der er mindre end en gård, men større end et husmandsbrug.
Bo(e)lsmand: ejer af bo(e)l (s.d.).
Bodmeri: ret til for lån eller kredit, som er ydet et søforetagende, at søge fyldestgørelse i skibet eller dets fragt og ladning, ifald skibet når til sit bestemmelsessted.
Bondefoged: (her:) omtrent: sognefoged (s.d.).
Bordsav: stor sav til at skære bord med.
Borgerkompagni: kompagni i borgervæbning (s.d.).
Borgerskab: det at være borger i en by og de dermed følgende rettigheder, især om retten til at drive selvstændigt erhverv.
Borgervæbning: militært korps bestående af en stads borgere.
Borgret: domstol i København for hoffets ansatte m.fl.
Boskab: 1) indbo, bohave. 2) kvægbesætning.
Boslod: alt, hvad en person ejer, formue.
Brandkassen: brandforsikringsselskab.
Brandret: domstol, der behandlede og pådømte sager vedr. overtrædelse af brandloven.
Brandtaksation: vurdering af fast ejendom i forsikringsøjemed.
Bremerholm: lokalitet i København, hvor straffefanger blev sat til at arbejde i jern.
Broderlod: større (dobbelt) arvelod, der tilfaldt en bror mod en søster eller overhovedet en mandsperson mod en kvinde.
Bromand: opsynsmand ved en bro.
Brystsvaghed: lungetuberkulose.
Brændeoplag: lager af brænde.
Bråttebrug: fældede træer, som afbrændes, og i hvis aske der sås korn; mark, dannet ved en sådan skovrydning.
Byfoged: indehaver af ordenshåndhævelses- og retsmyndigheden i en købstad; ofte tillige leder af købstadens kommunale forvaltning.
Bygdemagasin: kornmagasin i bygd.
Byting: underret i en købstad.
Bækkenindsamling: indsamling i kirke i forbindelse med gudstjeneste.
Bøksel (bødsel, bygsel): (norsk) bortleje af jord, fæste.
Bønhas: person, der uberettiget optræder i andres lovlige næringsvej.
Børnehuset: institution, der fungerede som opdragelsesanstalt for forældreløse, fængsel for kriminelle og som tvangsarbejdsanstalt.
Bådsmand: medlem af besætning på skib, matros.
Til Toppen

C

Cathedraticum: se katedratikum.
Causa justa: en rimelig grund til at føre retssag.
Certeparti: kontrakt (udfærdiget i to eller flere eksemplarer) mellem reder (skipper) og befragter indeholdende befragtningsvilkårene.
Chaise: 1) bærestol. 2) tohjulet kalechevogn til to personer.
Charge: embede.
Circumference: (her:) omkreds, omegn, nærområde.
Citant: sagsøger.
Citat: sagsøgt.
Coll.Med., Collegium Medicum: offentligt organ til overvågelse af den generelle sundhedstilstand.
Compastor: hjælpepræst.
Comptoir, Det tyske: tysk handelsrepræsentation i Bergen.
Conjunctim: i fællesskab.
Cons., conseil: Gehejmekonseillet (s.d.).
Conservere: bevare, sikre. Se også konservere.
Cum clausula: med begrænsning.
Cum: med.
Curator bonorum: forvalter af en fremmed formue.
Til Toppen

D

Danefæ: herreløst, især jordfundet, guld, sølv o.lign. (især fra oldtiden), som tilfalder kongen.
Danske Lov: lovsamling af 15.4.1683 omfattende lovgivning for mange sider af stat og samfund. Senere bestemmelser af lovkarakter under enevælden blev normalt ikke benævnt love, men anordning, forordning, plakat, reskript (s.d.).
Dat.: dato eller dateret.
Decision: 1) afgørelse, bestemmelse. 2) kendelse, afsagt af skifteretten.
Decourtere: at give et afslag eller en afkortning i den betaling, der skal erlægges til gengæld for en modtaget ydelse.
Deduktion: at give sin fremstilling af en sag og nedlægge sin påstand i samme.
Defensor: forsvarsadvokat.
Degnetrave: afgift til degnen af det høstede korn, ydet i form af et neg.
Delinkvent: forbryder, der underkastes retsforfølgelse og straf.
Demembrere: opsplitte.
Demolition: ødelæggelse, nedrivning.
Deponere: (også:) blive optaget som student ved universitetet.
Depositurus: student, der skal optages ved universitetet.
Deputeret: medlem af ledelse i regeringskollegium.
Designation: se designere.
Designatus: person, der er udpeget til, men endnu ikke har tiltrådt et embede.
Designere: angive værdien af noget.
Detachere: 1) med særligt formål for øje at udskille og udsende en mindre trope- eller flådestyrke fra den hovedstyrke, hvortil den normalt hører. 2) beordre en højere officer bort fra hans hær- eller flådeafdeling for at gøre tjeneste andetsteds.
Deteriation: forringelse, misligholdelse.
Dilation: udsættelse, henstand.
Dimisprædiken: prøveprædiken.
Dionysii martyris dag: 9. okt.
Discipel: elev i latinskole.
DL: Danske Lov (s.d.).
Doktorjord: jord, tilhørende indehaver af lægembede.
Domestique: tjener.
Domkapitel: forsamling af præster ved domkirke.
Domprovst: titel for stiftsprovsten i Roskilde.
Drabantgarde: garde af en fyrstes livvagter.
Dragonudreder: se udreder.
Dvælg: groft, løst og i reglen sort lærred.
Dølgsmål: det at holde noget skjult og hemmeligt.
Til Toppen

E

Echappere: undvige, stikke af.
Efor: 1) (øvrigheds)person, der deltager i tilsyn af lærde skoler. 2) legatbestyrer. 3) professor, der er forstander for (fører tilsyn med) et kollegium.
Egepibestaver: korte, smalle, buede brædder af egetræ, hvoraf store vin- og ølfade eller -tønder fremstilles.
Eksamen: (også:) udspørgning, forhør.
Eksekutor: person, der sørger for gennemførelse af et testamentes bestemmelser eller forestår opgørelsen i et dødsbo.
Ekspektance: løfte om at få et embede, når dette til sin tid bliver ledigt.
Ekspirere: udløbe.
Eksplikere: forklare, gøre rede for.
Ekspresse: udtrykkelig.
Ekstendere: udvide
Ekstradere, ekstrakt: uddrage, uddag.
Ekstraret: en ret, der holdes uden for det sædvanlige tingsted eller uden for den sædvanlige tid.
Ekstrasession: en række ekstraordinære sessioner, afholdt 1789-92, hvorved landet inddeltes i lægder (s.d.).
Ekstraskat: en i årene 1762 til 1812 opkrævet kopskat (s.d.).
Eligerede borgere, eligerede mænd: borgere, der valgtes som repræsentanter for by i forhold til byøvrigheden, og som medvirkede ved visse sider af byadministrationen.
Eloquentia: veltalenhed.
Enkekasse: privat eller offentlig forsikringsanstalt for enkeforsørgelse.
Enroullere: se indrullere.
Entledige: afskedige.
Envoyé: gesandt, diplomat.
Erektionsbrev, erektionspatent: oprettelsesdokument for et stamhus eller len (grevskab, baroni).
Estafet: stafet, ridende eller kørende ilbud.
Etatsråd: titel, der giver rang i tredje rangklasse.
Evitere: undgå.
Examen: udspørgning, forhør.
Exemplariter: som et advarende eksempel for andre.
Extendere: udvide.
Extenso, in extenso: i sin fulde udstrækning eller ordlyd.
Til Toppen

F

Facultas testandi: bevilling for den, der er uden livsarvinger til uden indskrænkning af loven at gøre testamente efter eget ønske.
Faeton: se phaëton.
Fal(d)smål: bødestraf, især for at undlade at møde op i retten som vidne.
Fardag: 1) flyttedag for lejere. 2) skiftedag for tyende.
Fasbinder: tøndemager.
Fatalia appellationis: sidste frist for at appellere en sag.
Falholde: have til salg, handle med.
Fatalitet: ærgerlig, ubehagelig hændelse.
Favnsætter: en af magistraten ansat mand, der udmåler og opstabler brænde efter favnemål.
Fel(d)bereder: håndværker, der tilbereder skind under anvendelse af bark, hvidgarver.
Feltskær: kirurg, der gør tjeneste i hæren som sårlæge. I videre medicinsk forstand anvendt om ikke medicinsk uddannet læge.
Fideikommis: formue (gods eller kapital) som ved testamentarisk bestemmelse båndlægges som varigt underhold for en familie eller til oprettelse af en stiftelse o.lign., således at kun den årlige rente, men ikke formuen selv, må bruges.
Finanskassedirektion: centralforvaltningsorgan, oprettet 1784, der især havde til opgave at varetage sager vedr. og føre bogholderi over statens gæld.
Finanskollegiet: myndighed i centralforvaltningen (1771-1816) med skiftende sagsområder, i hovedsagen vedrørende finansernes udgiftsside.
Finansråd: dansk rangtitel.
Fiskebløder: person, der udbløder og sælger tørfisk.
Fiskevær: sted, hvor fiskene sædvanligvis opholder sig, og hvor fiskeriet drives.
Fledføring: person, der pga. alder, fattigdom o.lign. lader sig optage i en andens husstand med ret til livsvarigt underhold mod at opgive rådigheden over sin egen formue.
Fluekrudt: insektgift mod fluer.
Fodernød: et stykke kvæg, som fæstebonden er forpligtet til at holde på foder vinteren over for godsejeren. Også om denne forpligtelse i sig selv og den dermed forbundne udgift.
Fogderi: norsk lokal-administrativ enhed, svarende til herred i Danmark.
Foged (i Norge): indehaver af ordensmyndigheden, påtalemyndigheden, en vis dømmende myndighed samt pligten til skatteopkrævning i et fogderi (s.d.).
Folkeskat: afgift på tyendehold.
Fonden ad usos publicos: Fonden til offentlig Nytte, fond, der skulle yde tilskud til veltjente embedsmænd samt finansiere diverse offentlige og rent praktiske foranstaltninger, senere tillige kunst, undervisning og folkeoplysning.
Forbedringshus: straffeanstalt for personer, der har gjort sig skyldige i lettere forbrydelser eller forset sig første gang.
Forestilling: skriftlig indstilling eller forslag, der fremsættes over for en overordnet autoritet.
Forligelseskommission: offentlig myndighed, der havde til opgave at mægle mellem stridende parter og søge at få et forlig bragt i stand for at en kostbar og langtrukken retssag kunne undgås.
Forlodsret: ret til at udtage en lod af et bo før det egentlige skifte.
Formand: forgænger i embede.
Forordning: lov af større omfang.
Forprang: opkøb af varer uden for torvet eller før torvetid med det formål at forhøje priserne for køberne eller nedsætte dem for sælgerne.
Fosterløn: betaling for opfostring og pleje af et barn.
Fourage: foderstoffer, foder.
Fourér: 1) funktionær hos minister eller ved et hof o.lign., der sørger for indkvartering og befordring. 2) hoffunktionær, som især varetager den daglige økonomi. 3) underofficer, der fungerer som kompagniets regnskabsfører og proviantforvalter, samt sørger for indkvartering
Frd.: forordning (s.d.)
Fredløs: person, som pga. en forbrydelse har mistet sin fred og kan forfølges uden skånsel. Udstødt af samfundet. Retsløs.
Frihedspas, fripas: attest for en hidtidig vorned eller stavnsbunden eller for en soldat om, at han har sin frihed og frit kan rejse hvorhen, han vil.
Frimester: håndværksmester, der har opnået tilladelse til at drive sit erhverv uden at være medlem af lavet.
Friskyds: ret til gratis befordring.
Frænde: ven, slægtning.
Fusker: person (svend, lærling), der i smug udfører arbejde, der tilkommer lavsmestrene.
Fæmarked: kvægmarked.
Fænrik: laveste officersgrad.
Færdesvogn (færedsvogn): (let) vogn til rejsebrug.
Fæstensgave: gave fra en af parterne til den anden ved en forlovelse.
Fæstningsarbejde: straf, der bestod i at arbejde på istandsættelsen og vedligeholdelsen af en fæstning.
Førlovspenge: afgift, der svares af arvinger, der fører en dem tilhørende arv bort fra den jurisdiktion, hvori den var faldet.
Til Toppen

G

G.st.r.: Gehejmestatsrådet (s.d.).
Gabestok: strafferedskab, hvori forbrydere udstilles til spot og spe på et befærdet sted.
Galon: svært bånd af silke, uld eller bomuld, med eller uden indvævet guld- eller sølvtråd, der bruges som dekoration på møbler og draperinger og til besætning på klæder.
Gangkone: opvartnings- eller rengøringskone på et hospital (s.d.) eller sygehus.
Gehejmekonferensråd (geheime-): titel, der medfører rang i 1. rangklasse.
Gehejmekonseillet: kongens råd.
Gehejmeråd (Geheime-): medlem af Gehejmerådet. Også: titel, der giver rang i første rangklasse.
Gehejmestatsrådet (forkortet: G.St.r.): kongens nærmeste rådgivere. Alle kongelige ordrer blev underskrevet på møderne i dette forum.
Gehejmestatsrådet (Geheime-): navn på kongens råd fra 1772.
Gen., Generalitetet, Generalitets- og Kommissariatskollegiet: overledelsen for landstridskræfterne.
Gen.fisk., generalfiskal: øverste statsanklager.
Gen.prok., Generalprokurør: højtplaceret juridisk embedsmand, der fører tilsyn med embedsmændene ude lokalt samt fungerer som statens øverste juridiske ekspert.
Generalitets- og Kommissariatskollegiet (Generalitetet): overledelsen for landsstridskræfteme.
Generalkirkeinspektionskollegiet: centralforvaltningsorgan med ansvar for kirkelige anliggender.
Generallandøkonomikollegiet: centralforvaltningsorgan med ansvar for landbolovgivning. Fra 1773 lagt sammen med Kommercekollegiet (s.d.).
Generalmagasinet: statsligt foretagende, der skulle opkøbe og søge at videresælge manufakturernes produkter.
Generalpostamtet: centralforvaltningsorgan med ansvar for postvæsenet, der tillige varetog offentlige pensionsforhold.
Generaltoldkammeret: dansk centralforvaltningsorgan med ansvar for toldforvaltningen.
Generalvejmester: norsk embedsmand med ansvar for tilsynet med vejvæsenet.
Geschirmester: tilsynsmand ved bespænding af heste.
Gevorben: hvervet (s.d.) soldat.
Glaslærred: lærred med pålimet finstødt glas, der anvendes til afslibning af træ o.lign.
GPA: Generalpostamtet (s.d.).
GPO: Generalpostamtet (s.d.).
Grassere: om sygdom: hærge, være udbredt.
Grind: skurv, [favus], d.v.s. en hudsygsom
Grundtakst: takst, hvorefter grundskatter udregnes.
Græspenge: afgift for ret til græsning.
GTK: Generaltoldkammeret (s.d.).
Guldslager: håndværker, der fremstiller (udhamrer) bladguld.
Gymnasium: højere læreanstalt, der var tænkt som overgangsled fra latinskolen til universitetet.
Gældskommission: domstol i København, der havde til opgave at dømme eller mægle i små gældssager.
Gærdsel: materiale til et gærde.
Gæsteret: en særlig domstol, hvorved en fremmed kunne få sin sag afgjort hurtigst muligt.
Gårdsæde: person, der af en gårdejer har fået overladt en lille jordlod mod at hjælpe til med dyrkningen af gårdens jord.
Til Toppen

H

Halvgård: bondegård, der kun har det halve af en almindelig gårds størrelse.
Handelstjener: funktionær i en handelsvirksomhed.
Hartkorn: målestok for jords ydeevne (bonitet) og dermed skatteansættelse.
Hauboist: oboist.
Herlighed: rettighed, privilegium.
Herred: retskreds i danske landdistrikter for underretten (første instans).
Herredsfoged: indehaver af ordenshåndhævelses- og domsmyndigheden i et herred (s.d.).
Hesteskærer: person, der kastrerer heste.
Hesteudreder: se udreder.
Hingsteplag: plag (s.d.) af hankøn.
Hjemfalde: jordegods, arv eller ting, der tilfalder eller bliver forbrudt til kongen, staten eller til den oprindelige ejer.
Hjemting: underret, inden for hvis område en person er bosat, og ved hvilken søgsmål mod ham/hende (som regel) skal anlægges.
Hjemtingsdom: dom, afsagt ved første instans.
Hjemvisning: tilbagesendelse af sag fra overretten til fornyet behandling ved underretten.
Hjælpeskat: skat, der udredes af by, der er fritaget for militær indkvartering, til hjælp til byer, der er pålagt indkvartering.
HKM: Hans Kongelige Majestæt.
Hof- og Stadsretten: københavnsk domstol i første instans, hvortil også kendelser, afsagt af byens politimester, i visse tilfælde kunne appelleres.
Hofret: domstol for hoffets folk samt for rangspersoner.
Holtzførster: overordnet skovembedsmand.
Homiletik: prædikekunst.
Hospital: mild plejestiftelse, d.v.s. forsørgelsesanstalt for syge, trængende og gamle.
Hospitalsgods: bøndergods, der hører til et hospital (s.d.).
Hovedgård: større landejendom, under hvilken der hører bøndergods.
Hovedlod: en persons formue.
Hoveri: fæstebøndernes pligt til at forrette arbejde for godsejeren.
Htk.: hartkorn (s.d.).
Hvervet soldat: professionel, lønnet soldat (modsat værnepligtig, udskreven soldat).
Hypotek: lovlig sikkerhed for lån i en ting, der forbliver i debitors besiddelse.
Højtidsoffer: gave i form af penge eller naturalier, der ved de tre store kirkelige højtider ydes præst og kirkebetjente.
Høker: detailhandler, især med levnedsmidler.
Hører: lærer ved latinskole.
Hørkræmmer: person, der handler med hørkram, d.v.s. hør, hamp, blår, salt, sild, klipfisk, lertøj o.lign.
Til Toppen

I

Igæld: erstatning, bestående af den stjålne tings fulde værdi.
Ildebrand: (også:) brænde, brændsel.
Inderste: person af landalmuen, der bor til leje hos en gårdmand eller husmand, og som uden at have fast tjeneste hos denne har sin egen husstand.
Indigo: stof, indeholdende en mørkeblå farve.
Indløsning: fortrinsret til at overtage en ejendom frem for en anden.
Indrullere: indskrive eller antage som soldat.
Indsidder: inderste (s.d.).
Indvåner: indbygger.
Informator: privatlærer, huslærer.
Inhærere: fastholde.
Inkvisitionskommissionen: københavnsk domstol, der foretog undersøgelser i sager om tyveri, hæleri, falskmønteri m.m.
Inokulation: indpodning af koppematerie fra lettere tilfælde af sygdommen for at fremkalde immunitet.
Insinuere: (også:) (om skrivelse) indgive, overlevere.
Insolence: uforskammethed.
Instrumentist: musikant.
Insultation: fornærmelse.
Interlokutorium: betegnelse for enhver afgørelse, som under en proces træffes af retten vedr. sagens gang inden sagens endelige påkendelse.
Interpretatione judicialem: ved en retlig fortolkning, d.v.s. at gå rettens vej.
Ipso jure nullum: ugyldigt ifølge selve retsreglerne.
Item: ligeledes.
Til Toppen

J

Jacobi: Jakobsmesse, 25. juli.
Jagtskib: hurtigtsejlende, mindre skib.
Jorddrot: godsejer
Jordebog: fortegnelse over de til et gods hørende ejendomme med opgivelse af disses indtægter, afgifter og øvrige forhold.
Jordefærd: begravelse.
Jordsmon: større eller mindre, afgrænset jordområde, grund.
Judicial: retlig.
Juleleg: selskabsleg, der leges ved juletid.
Jus vocandi: kaldsret (s.d.)
Justitiarius: Højesterets præsident.
Justitskasse: kasse, hvis indtægter består af bøder og forskellige retsgebyrer, hvorfra visse udgifter til retsforvaltningen afholdes.
Justitsråd: titel, der giver rang i 5. rangklasse nr. 1 eller 4. klasse nr. 3.
Til Toppen

K

K.: Kongen eller Kongelig.
Kabinet: 1) kongens sekretariat. 2) skab med mange skuffer og rum.
Kabinetsforgylder: håndværker, der forgylder møbler.
Kabinetsminister: leder af kongens kabinet (s.d.).
Kabinetsordre: kongelig ordre med lovkraft; især brugt under Struensee og Guldberg.
Kagstrygning: straf, der består i at blive bundet til en pæl og pisket.
Kahytskriver: sekretær for chef på krigsskib.
Kaldsret: ret til at udpege en person til et embede.
Kalkuld: den lidet værdifulde uld, der i garverierne skrabes af skindene, efter at disse er behandlet med kalk.
Kameralvidenskab: videnskab om finansvæsen og om økonomi i videre forstand.
Kammeradvokat: advokat, der optræder på statens vegne i sager om dennes indtægter eller andre interesser.
Kammerjunker: hofembede, rang i 4. klasse nr. 2.
Kanonikat: embede som kannik ved et domkapitel (s.d.).
Kantonnement: indkvartering af soldater hos private i forbindelse med øvelser eller felttog.
Kaper: fører af et privatskib, der med den krigsførende stats bemyndigelse deltager i fjendtligheder til søs og især beslaglægger fjendtlige handelsskibe.
Kapitelstakst: en af domkapitlet (s.d.) ansat takst for kornydelser o.lign. til kirken og dens embedsmænd.
Karakter: (også:): rang, titel.
Kastigere: revse, tugte.
Katedratikum: afgift, som hver kirke i et stift udreder til biskoppen.
Kateket: kirkelig embedsmand, der katekiserer (s.d.).
Katekisere: undervise (især i religion) gennem spørgsmål og svar, specielt om overhøring af menigheden i kirken efter selve gudstjenesten.
Kattun: lærredsagtige, temmelig tæt vævede bomuldstøjer, ofte med påtrykte farvemønstre.
Kildetid: tid, på hvilken der er fest ved en kilde.
Kirkegangskone: gift kvinde, der er til gudstjeneste første gang efter en barnefødsel.
Kirkelade: lade til kirkens tiendekorn.
Kirkepatron: person, der ejer kirken eller har ret til at oppebære visse af dens indtægter samt kaldsret for præst og degn.
Kirkestævne: møde på eller ved kirkegårdene for sognemændene efter kirketid, hvor der oplæses forordninger, befalinger o.lign.
Klittetag: hjælme, d.v.s. en plante, hvis vidtforgrenede rodnet modvirker sandflugt.
Kodicil: tilføjelse til testamente.
Koffardi: handelsskibsfart.
Kollationere: sammenligne to dokumenter.
Kollats: en af biskoppen udfærdiget skrivelse, hvorved et præste- eller skolelærerembede overdrages til en dertil kaldet person.
Kolludere: spille aftalt spil, spille under dække.
Kommercekollegiet: betegnelse for dansk centralforvaltningsorgan til forskellige tider, der varetog industri-, handels- og søfartsforhold. Kollegiet havde i perioder tillige dømmende funktion i sådanne sager. 1708-31 benævnt Politi- og Kommercekollegiet og fra 1773: Generallandøkonomi- og Kommercekollegiet.
Kommerceråd: 1) medlem af ledelsen for Kommercekollegiet. 2) titel i 7. rangklasse nr. 6 eller 7.
Kommissarie, kommissær: person, til hvem et særligt hverv er overdraget, særligt om medlem af dømmende kommission.
Kommunion: nadver, altergang.
Kommunitetet: en stiftelse ved Københavns Universitet til bespisning af trængende studenter.
Komparent: person, der møder for domstol eller politimyndighed for at afgive forklaring.
Koncipere: forfatte et udkast til.
Kondition: betingelse.
Konfirmation: (Også:) bekræftelse, stadfæstelse
Kongevej: landevej, beregnet til kongens eget brug og afspærret for offentligheden.
Konossement: søfragtbrev, hvorved skibsføreren eller hans agent bekræfter de i konossementet angivne varers modtagelse og forpligter sig til at transportere dem til den aftalte destination.
Konrektor: vicerektor ved latinskole.
Konseil: se Gehejmekonseil.
Konservere: (også:) sikre levestandarden for.
Konsistorialråd: titel, som især tildeltes fortjente præster, og som gav rang i 6. rangklasse nr. 3.
Konsistorium: universitetets hovedbestyrelse.
Konsum(p)tion: erhvervs- og forbrugsskat. Særligt om afgift af varer, indført fra landet til byen.
Kontrabegegne: gøre modkrav gældende.
Kontrakaution: kaution, der stilles en kautionist for det tab, vedkommende kan komme til at lide ved sin kautionsforpligtelse.
Kontrakommissarius: kommissær (s.d.) udtaget af modparten i en retssag.
Kontraprætentioner: modkrav.
Kontrastævning: det, at en sagsøgt stævner sagsøgte for at gøre modkrav gældende under processen.
Konvenabel: passende sig.
Konventshus: hus i København, hvor fattigvæsenets ledelse holdt møder, og hvor almisser uddeltes.
Kopist: person der har som arbejde at skrive dokumenter af. Laveste tjeneste i administrationen.
Kopskat: skat, der hviler ligeligt på alle personer uanset indkomst- og formueforhold.
Kopulation: vielse.
Kornet: yngste officer.
Kornskriver: person, der fører regnskab med statsafgifter af korn etc.
Krambod: udsalgssted, butik.
Krap: plante, der anvendes til farvestof.
Kreditrix: kvindelig kreditor.
Krigsstyr: ekstraordinær skat i krigstid.
Kukkenbager: kagebager, konditor.
Kurantbanken: seddeludstedende bank i København, oprettet 1736.
Kuratel: stilling som kurator (s.d.).
Kurator: tilsynsførende med en arvings egne økonomiske dispositioner (sammenlign værge).
Kvartermester: 1) person, der har opsyn med de fattige under det københavnske fattigvæsen. 2) officer eller underofficer, der under chefens ansvar sørger for forplejningstjenesten. 3) ældste dæksunderofficer på et vagthold.
Kvarterpenge: 1) betaling for fritagelse for indkvartering. 2) godtgørelse til indkvarteringsværter. 3) løntillæg til militærpersoner, der selv skaffer sig en bolig.
Kvilde: (islandsk) 1) abstrakt term: en ko eller seks får. 2) ko og får som udlejes sammen med jord, ofte obligatorisk, hvor den, der lejer jorden, har pligt til at vedligeholde og om fornødent erstatte dem. 3) værdienhed.
Kvæsthus: sygehus for sårede militærpersoner.
Kvæstion: stridspunkt.
Kyper: 1) bødker. 2) person, der i en vinforretning står for vinens behandling.
Kæmner: kommunal kasserer.
Til Toppen

L

Ladefoged: person på herregård, der har tilsyn med avlen og opsyn med hovfolkenes arbejde.
Lagmand: dommer ved lagtinget (s.d.).
Lagting: norsk appelret.
Landemode: forsamling af et stifts provster under forsæde af biskop og stiftamtmand. Også om gejstlig overret under biskoppens og stiftamtmandens forsæde.
Landetaten: den landmilitære sektor.
Landfysikus: embedslæge i landdistrikterne.
Landgilde: en fæstebondes årlige afgift i penge eller naturalier til sin godsejer.
Landkræmmer: handelsmand, der handler med bønderne på landet.
Landmilits: militærordning for landbefolkningen, hvorefter et vist antal unge mænd skulle udskrives, men kun fik kortvarig uddannelse i form af ekscersits med mellemrum og kun skulle væk i længere tid ved mønstringer og i tilfælde af krig.
Landprang: salg eller falbyden af varer på landet.
Landrekrut: soldat af landbefolkningen, der fik fuldstændig soldateruddannelse og lønnedes som hvervet (s.d.) soldat.
Landrulle: register over værnepligtigt mandskab til hæren.
Landrytter: ryttersoldat, udskrevet blandt landbefolkningen.
Landsoldat: soldat af landmilitsen (s.d.), modsat hvervet (s.d.) soldat.
Landsting: overretsdomstol i Danmark.
Landvæsenskommissær: medlem af kommission, der skal afgive betænkning eller træffe afgørelse i forskellige landboretlige sager.
Lastepenge: toldafgift af et skibs ladning eller drægtighed.
Lavere: krydse, zigzagge, holde gående for små sejl, gå forsigtigt til værks.
Lavværge: beskikket værge for en enke.
Leddertower: se lædertover.
Legere: oprette et legat.
Lejdebrev: dokument, der giver en person frit lejde.
Lejermål: samleje uden for ægteskab.
Lejlænding: (norsk) lejer, fæster.
Lemoner: citroner.
Lense (lændse): kæde af stokke eller en bom over elven for at opsamle det flydende tømmer.
Lensmand: (i Norge) laveste embedsmand i lokalforvaltningen, svarer til sognefoged (s.d.) i Danmark.
Lensmandstold: afgift til lønning af lensmand (s.d.).
Licentiat: akademisk grad.
Likvidationskommission: kommission til afvikling af et dødsbo eller en virksomhed.
Linvæver: linnedvæver.
Lispund: vægtmål à 8 kg.
Livsstraf: dødsstraf.
Lodseddel: en til en person (arving eller kreditor) udstedt fortegnelse over et bos formue og gæld samt hvad der er udlagt til vedkommende ihændehaver.
Louis d'or: fransk guldmønt.
Lovmål: retssag.
Lædertover: håndværker, der tover det garvede læder, d.v.s. giver det en efterbehandling med udvaskning, barkning o.lign. for at gøre det glat og jævnt.
Lægd: soldaterudskrivningsdistrikt.
Lægdsmand: person, der forestår et lægd (s.d.) og fører lægdsrullen (s.d.).
Lægdsrulle: register over værnepligtigt mandskab.
Løbemåned: frist på en måned, respitmåned.
Løkke: indhegnet stykke jord.
Løsgænger: person uden fast bopæl, der ikke har lovligt erhverv eller lovlige midler at leve af.
Løsningsret: indløsningsret, genkøbsret.
Løvsalsfest: jødisk højtid.
Til Toppen

M

M.,Mait., May.: majestæt.
Magelæg: bytte et areal bort mod et en anden ejendom tilhørende areal af samme størrelse og værdi.
Mageskifte: erhvervelse af fast ejendom med anden fast ejendom som (delvist) vederlag.
Maintenere: opretholde, sikre.
Malefikant: forbryder.
Maleværk: maskine, der udfører maling af korn eller vandpumpning. Også om denne virksomhed i sig selv.
Malheur: ulykkelig hændelse eller omstændighed.
Mandatar: person, til hvem et hverv er betroet.
Manufakturhus: industriel virksomhed, ofte med fattiglemmer eller straffefanger som arbejdskraft.
Maronneger: bortløben sort slave, der ernærer sig ved røveri.
Martini: mortensdag, d.v.s. 11. nov.
Memorial: erindringsskrivelse, rykker. Ofte brugt synonymt med supplik.
Mensalgods: bøndergods, der tilhører indehaveren af et sognekald.
Mestermand: bøddel, skarpretter.
Mesterpenge: penge til aflønning af mestermand (s.d.).
Mikkelsdag: 29. sept.
Mindremand: mand, der er dømt fra sin ære.
Minerva: indflydelsesrigt dansk tidsskrift i de sidste årtier af 1700-tallet.
Ministerialbog: kirkebog.
Mk.: mark, møntenhed, se under rigsdaler.
Moderation: lempelse, tilbageholdenhed.
Moratorium: udsættelse med betaling af gæld.
Mortensdag: se Martini.
Mortificere: sætte en dom ud af kraft, erklære for død og magtesløs.
Mulkt: bøde.
Mundering: en soldats udstyr.
Mønsterskriver: medhjælper hos militær udskrivningschef eller hos maritim forhyringsagent.
Møntmester: embedsmand, der forestår fremstillingen af en stats mønter.
Til Toppen

N

N.L.: Norske Lov (s.d.).
Nagelsmed: smed, der fremstiller smedede nagler, søm m.m.
Namsdom: dom, hvorved en kendes skyldig til at betale penge, og som derfor gav adgang til eksekution.
Nankiner: en art gulligt bomuldstøj.
Natfører: natrenovationsmand.
Nationalsoldat: udskrevet, værnepligtig soldat (modsat hvervet (s.d.)).
Natmand: natrenovationsmand.
Negotie: handel.
Nodt: se not.
Norske Lov: lovkompleks af 15.4.1687 gældende for Norge. Parallel til Danske Lov (s.d.).
Not: stort fiskegarn.
Notarialforretning: retsakt uden for retten (overværelse af testementeoprettelser, foretage vekselprotest etc.) overværet af, forestået ved og protokolført ved en offentlig beskikket person.
Notifikationsliste: liste over sager, som kancelliet udtrykkeligt udbeder sig svar på.
Numerant: tæller.
Næringstakst: takst, på grundlag af hvilken skat på erhvervsindtægt beregnes.
Nådensår (nådsensår): det tidsrum, i hvilket en afgået gejstlig embedsmand (særlig en landsbypræst) eller hans bo eller arvinger har ret til embedets indtægter, bl.a. ret til at bebo embedsboligen.
Til Toppen

O

Oberberghauptamt: det samme som Bergamtet (s.d.).
Obrist: oberst.
Observere: iagttage, overholde.
Odelsret: (i Norge) nedarvet eller hævdvunden ejendomsret til jord eller den dertil knyttede forkøbs- og indløsningsret.
Officialgods: gods, der er tillagt indehaveren af et embede.
Oktroj: handelsprivilegium.
Oldermand: formand for et lav.
Oldgeselle: lederen af svendenes afdeling af lavet.
Onera: (i ental: onus) byrder, tynge (s.d.).
Opbudsbo: bo, som debitor pga. manglende øjeblikkelig betalingsevne har overladt sine kreditorer som fyldestgørelse for deres krav.
Opløber: halvvoksen skibsdreng.
Oprejsning: tilladelse til at appellere en sag, selv om ankefristen er udløbet.
Opsidder: person, der bebor og driver en landejendom uden at eje den.
Ordres: ordrer.
Ort: (her:) møntenhed svarende til en kvart rigsdaler, d.v.s. 24 skilling.
Overauditør: leder af militær retssag.
Overformynderi: offentlig myndighed, der fører tilsyn med de umyndiges penge.
Overhofretten: den højeste retsinstans i Norge; domme herfra kunne appelleres til Højesteret i København.
Overkrigskommissær: højere embedsmand under militærforvaltningen eller titel for fhv. militær med rang i 6. klasse nr. 10.
Overpræsident: første borgmester i større by, efter 1747 udelukkende om den øverste embedsmand i København.
Oversekretær: Danske Kancellis chef
Overskattedirektionen: dansk centralforvaltningsorgan, oprettet 1762, der skulle opkræve og forvalte ekstraskatten (s.d.) af 1762 og med provenuet forrente og afbetale statsgælden, ligesom den med tiden fik tillagt yderligere økonomiske funktioner. Ophævet 1782.
Til Toppen

P

P.M.: pro memoria (s.d.).
Pardonnere: benåde.
Parentation: begravelsesprædiken.
Personnel kapellan: hjælpepræst, der er ansat og lønnet af sognepræsten for dennes egne midler (modsat residerende kapellan, s.d.).
Pd.: pund.
Per reconventionem: ved modkrav.
Peremptorisk: afgørende, uigenkaldelig.
Perlestikker: person, der udsyr eller laver mønster til udsyning på klædning o. lign. med perler, guld, silke o. lign.
Persvadere: overtale til.
Pesthus: hospital for pestsmittede. Senere om københavnsk stiftelse for pestsmittede, fattige, svagelige og sindssyge.
Petitum: bøn, ansøgning.
Phaëton: let, firhjulet vogn med kuskesæde og bagsæde.
Philologicum, examen philologicum: filologisk embedseksamen.
Plag: ung, endnu ikke udvokset hest.
Plakat: opslag indeholdende en kongelig forordning eller kortere lov, ofte af mere speciel art. Brugt om pågældende forordning eller lov i sig selv.
Planteaske: de bestanddele af en plante, der bliver tilbage efter afbrænding.
Plejekommission: myndighed på sogneniveau i København med ansvar for den lokale fattigforsorg. P.M: Pro Memoria (s.d.).
Politi- og Kommercekollegiet: se Kommercekollegiet.
Politiret: underret, der pådømmer mindre sager (politisager).
Postkassepension: postvæsenets overskud blev anvendt til pensionsformål.
Potaske: salt af kulsyre og kalium, udvundet af planteaske (s.d.).
Principal: chef, arbejdsgiver.
Privatim: (her) som privatist, uden forud at have fulgt undervisning.
Pro memoria: notat, betænkning. (Forkortes p.m.)
Pro officio: i embeds medfør.
Probabilis litigandi: sandsynlighed for at man kan vinde en retssag.
Probatim litigandi causa: en grund til at føre en hæderlig sag.
Producere: (også:) fremlægge dokumenter i retten.
Prok., prokurator: sagfører.
Proklama: offentlig bekendtgørelse, hvorved man indkalder kreditorer eller arvinger til at gøre deres krav i et bo gældende inden for en vis frist, hvis ikke fordringerne skal anses for døde og magtesløse.
Prolongation: forlængelse, udsættelse af en betalings- eller leveringsfrist.
Proprietær: ejer, især brugt om godsejer.
Protektorium: fritagelse for betalingsforpligtelse.
Proviskonstabel: soldat, der i fredstid opholder sig på fæstning, men som må ernære sig selv ved håndværk.
Provisor: person, der bestyrer en forretning, særligt om apotek.
Provsteret: gejstlig domstol under forsæde af provsten og den lokale underretsdommer.
Præbende: særskilt formueandel ved et domkapitel (s.d.), henlagt til et enkeltmedlems underhold.
Præceptor: privatlærer.
Prædalere: være udslaggivende.
Præjudice: Skade. Retstab, forvoldt for en person selv eller andre ved handlen eller forsømmelse.
Præses: (også:) forstander.
Præsident: titel på den øverste embedsmand i kommunalforvaltningen i visse dansk-norske byer.
Præstebonde: fæstebonde under en præst.
Præstegæld: (i Norge) en præsts embedsområde, pastorat, svarer til sogn i Danmark.
Prætension: krav, fordring.
Prætiosa: kostbarheder, særlig smykker.
Publique: offentlig.
Til Toppen

Q

Qvilde: se kvilde.
Til Toppen

R

r., rdl., rdlr.: rigsdaler (s.d.).
Rabattere: afkorte, fradrage.
Radesyge: en særlig i Vestnorge i det 18. århundrede forekommende sygdomsform, der gav sig udslag i ondartede sår og hovedsagelig var miskendt, gammel tertiær syfilis. Også brugt om spedalskhed.
Rangskat: skat, der udredes af rangspersoner.
Rasere: (også:) barbere.
Rasphus: fængsel for særligt farlige mandlige fanger, der beskæftiger sig med det særligt strenge og sundhedsfarlige arbejde med at raspe (file) farvetræ.
Rdl., rdlr.: rigsdaler (s.d.).
Reciprokt testamente: fælles testamente, hvorved flere personer, navnlig ægtefæller, gensidig indsætter hinanden som arvinger.
Ref. K.: refereres kongen, d.v.s. forelægges kongen til personlig afgørelse.
Regres: krav på godtgørelse eller erstatning.
Reklamere: (også:) fremsætte klage.
Rekognition: godtgørelse til embedsmænd for udførelse af embedsforretninger.
Rekommandation: anbefaling.
Relation: (også) indberetning, skrivelse.
Remisse: pengeforsendelse.
Remittere: (1) tilbagesende (2) sende en remisse (s.d.)..
Remmesnider: håndværker, der forarbejder læderremme, seletøj etc.
Renoncere: give afkald på.
Rentekammeret: centraladministrationens økonomi-, landbrugs- og skatteforvaltning.
Renteskriver: embedsmand i Rentekammeret (s.d.) eller Generaltoldkammeret (s.d.), der beskæftiger sig med regnskabsrevision.
Reparation: (også:) erstatning eller godtgørelse for lidt uret.
Repartere: fordele ligeligt eller forholdsmæssigt.
Repertorium: fortegnelse, register.
Repetent: hjælpelærer, der repeterer de holdte forelæsninger med eleverne.
Reserverulle: register over alle bønderkarle, der er egnede til militærtjeneste.
Residerende kapellan: hjælpepræst, der aflønnes af sognekaldet (modsat personnel kapellan, s.d.).
Reskr., reskript: administrativ forskrift eller ordre, udstedt af kongen.
Revers: dokument, hvorved udstederen anerkender en modforpligtelse.
Revir: jagtområde.
Rgsk.: regnskab.
Ridefoged: person, der på godsejerens vegne forestår avlingen på godset, fordelingen af hoveriarbejdet, inddrivningen af skatter og afgifter m.m.
Rigsdaler: møntenhed, der bestod af 6 mark à 16 skilling.
Riseg: eg med mange små grene, ung eg.
Rodemester: kommunal embedsmand med ansvar særligt for lokal skatteopkrævning.
Rtk., Rentekammeret: centraladministrationens økonomi-, landbrugs- og skatteforvaltning.
Rulle: fortegnelse, register.
Rundfisk: 1) betegnelse for torsk og kuller i modsætning til fladfisk. 2) tørfisk, der i modsætning til platfisk kun er opskåret i bugen, men ikke flækket.
Ruslæder (rydslæder): rødgarvet læder af kalveskind, som garves med pilebark og indgnides i vellugtende olier.
Rydningsret: ret til at rydde en alminding.
Rytbjælke: muligvis bjælke til brug ved valsning.
Rytterbonde: fæstebonde på ryttergods, der havde pligt til at stille en fuldt udrustet rytter eller efter 1680 at yde underhold til en sådan rytter, senere udrede en vis afgift hertil.
Rytterdistrikt: område af ryttergods (s.d.), der samlet skal forsørge et regiment.
Ryttergods: krongods, hvor fæstebønderne er rytterbønder (s.d.).
Rådstue: 1) mødelokale for et råd. 2) rådhus.
Til Toppen

S

s., sk.: skilling (se under rigsdaler).
Sagefald: pengebøde i en retssag, som tilfaldt kongen, men denne kunne overdrage retten til at modtage indtægterne fra disse bøder til andre, særligt godsejere.
Salvus conductus: lejdebrev (s.d.).
Samfrændeskifte: privat skifte, der finder sted med øvrighedens godkendelse, men uden dens medvirken i øvrigt.
Sandemand: (på Bornholm) underordnet retsembedsmand.
Satisfaktion: erstatning, æresoprejsning.
Savbrug: industriel virksomhed, knyttet til et savværk.
Scabies venerea: seksuelt overført fnatsygdom.
Schoutbynacht: Viceadmiral.
Seer: særlig, speciel.
Sekvestration: beslaglæggelse.
Seminarium Lapponicum: læreanstalt i Trondheim, der skulle uddanne lærere til at undervise lappebefolkningen i Nordnorge på dens eget sprog.
Senium: anciennitet.
Separatio quod thorum et mensam: separation fra bord og seng.
Sirtsesbomuld: bomuld med påtrykt farvemønster.
Sk.: skilling (se under rigsdaler).
Skaffer: person, der ordner og leder en for en vis kreds arrangeret sammenkomst, sørger for bespisningen etc.
Skattebonde: selvejerbonde, der yder visse naturalie- og pengeydelser til kronen.
Skib(e)rum (skib(e)rom): 1) lastrum i skib. 2) mindre fartøj.
Skibred(e): distrikt i Norge, der skulle udruste og bemande et krigsskib, og som blev bevaret langt ned i tiden som underafdeling af et underdomstolsdistrikt.
Skilling: se under rigsdaler.
Skoflikker: håndværker, der reparerer skotøj.
Skov- og Jagtsession: domstol i skov- og jagtsager.
Skovtyveri: tyveri af brænde i skoven.
Skubkarre: trillebør, brugt ved jordarbejde ved fæstninger, der blev udført af fanger, undertiden således at de var lænkede til trillebøren. Også brugt som betegnelse for denne straf i sig selv.
Skudsmål: skriftlig erklæring om opførsel.
Skyds: pligt for landbefolkningen at befordre rejsende til lands med hest og vogn.
Skætte: behandling af hør eller hamp ved at rense eller befri baststaverne for de efter sønderbrydningen tilbageværende dele af stænglerne, især ved at slå ned ad det fra skættefodens indhak nedhængende bundt stængler med skættehånden eller -kniven.
Slave: (også:) straffefange, der er idømt fæstningsarbejde (s.d.).
Slegfred: frille, elskerinde.
Slotsloven: norsk regeringsmyndighed 1704-21.
Slutteri: fængsel.
Smørløb: muligvis en eller anden form for beholder til smør.
Småredsel: mindre afgift eller ydelse, især bestående af fjerkræ og husdyrprodukter.
Snapsting: marked i Viborg, der var gældende termin for pengebetaling.
Snavskib: mindre orlogsskib.
Snive: en hestesygdom.
Sognefoged: en af amtmanden udnævnt sognebeboer på landet, som fungerer som lokal, underordnet politimyndighed.
Sorenskriver: norsk underretsdommer.
Sotteseng: sygeseng, dødsleje.
Soutien: underhold, forsørgelse.
Spansk kappe og hat: strafferedskab, bestående af en for den ene ende åben tønde med hul i bunden, stort nok til at lade en hoved passere.
Specerier: krydderier.
Speciesbanken: privat bank, grundlagt 1791, der havde ret til seddeludstedelse.
Spidsrod: straf, hvor den dømte med blottet ryg går eller løber igennem i to rækker opstillede soldater, der slår den dømte med kæppe.
Spindehus: en anstalt, hvor der spindes, især med kvindelige straffefanger som arbejdskraft.
Spindeskole: skole, hvor der undervises i at spinde.
Spisemester: person, der leder forplejningen ved en institution.
Sportel: betaling til embedsmand for forrettelse af embedshandling.
Spækhøker: fedevaredetailhandler.
Spøl: affaldsprodukt ved brændevinsbrænding.
Stadsfysikus: embedslæge i byerne.
Stadshauptmand: øverstbefalende for borgervæbningen (s.d.).
Stadskaptajn: en stadsgauptmanden (s.d.) underordnet kaptajn.
Stadskirurg: embedskirurg i byerne.
Stadskonduktør: københavnsk embedsmand ansvarlig for opmåling af ejendomme.
Stadsmusikant: person, der havde monopol på at udføre musik i en by.
Stadsmægler: offentlig beskikket handelsmægler i en by.
Stadsmåler: kommunal embedsmand, der påser, at der bliver anvendt rigtig mål og vægt i vareomsætningen.
Stamgods: jordegods, der udeleligt går i arv i en slægt.
Stamherre: arving til stamgods (s.d.).
Stamhus: større landejendom, der har fået kongelig privilegium til at gå i arv efter en særlig arvefølge.
Stavnsbånd: forbud for unge mænd af bondestanden at fraflytte deres fødegods uden godsejerens tilladelse.
Stempelpapir: papir med påtrykt stempel til brug for udfærdigelse af stempelpligtige dokumenter.
Stervbo: dødsbo
Stif-: sted- (f.eks. stiffader: stedfader).
Stiftamtmand: den i stiftsbyen fungerende amtmand, som sammen med stiftets biskop udgør stiftsøvrigheden, og som tidligere tillige var købstædernes rette øvrighed og amtmændenes foresatte.
Stiftsbefalingsmand: stiftamtmand (s.d.).
Stiftsprovst: provst, knyttet til stiftsbyens domkirke, og som fungerer som biskoppens stedfortræder.
Stokhus: fængsel for soldater og grove forbrydere.
Strøbonde: bonde på et strøgods (s.d.).
Strøgods: spredt liggende bøndergods.
Strølægd: lægd omfattende hartkornsjord, der ligger spredt i forskellige sogne eller herreder.
Studiosus: universitetsstuderende eller person, der har studeret uden at tage afsluttende eksamen.
Styrtepenge: afgift på korn, muligvis i forbindelse med, at kornet styrtes ned i lastrum på skib.
Stævnemål: tilsigelse til at møde i retten.
Sub poena precludi & perpetui silentii: under straf af udelukkelse og evig stilhed, d.v.s. at en sag ikke kan genoptages, hvis ikke der er givet besked inden en vis frist.
Substitut: stedfortræder, medhjælper.
Succedere: se successor.
Successor: efterfølger i et embede.
Suffisant: tilstrækkelig.
Supercargo: person, der følger med et handelsskib på ladningsejerens vegne for at føre opsyn med godset og forestå salget af det.
Supplicans: supplikant.
Syssel: lokalt-administrativt distrikt i Island.
Sysselmand: leder af syssel (s.d.); svarende til herredsfoged i Danmark.
Sær: særlig, speciel.
Sættedommer: dommer, der behandler en sag, som den lokale dommer ikke kan eller må pådømme.
Søetaten: orlogsflådesektoren.
Søfiskal: embedsmand, der under krig udsendes med flåden, og som har til opgave at våge over, at officererne gør deres pligt.
Søkrigskommissær: krigskommissær (s.d.) ved flåden.
Sølimit: distrikt, i hvilket der udskrives mandskab til flåden.
Sørgestue: stue i hus, hvor liget står, og hvor kondoloncebesøg modtages.
Sørulle: register over værnepligtigt mandskab til flåden.
Søsterlod: om den mindre part ved arvedeling, modsat broderlod (s.d.).
Til Toppen

T

Taksationsforretning: handling, hvor der vurderes, f.eks. i skatte- eller forsikringsøjemed.
Tallotteri: lotteri med et vist antal numre, hvoraf en spiller kan besætte et eller flere, og hvor der udtrækkes et vist antal.
Tambour: militær trommeslager.
Tamperret: domstol, der dømte i ægteskabssager.
Tavlepenge: penge, som ofres af kirkegængere.
Taxadeur: vurderingsmand.
Testatrix: kvindelig opretter af testamente.
Tiende: afgift af fast ejendom, oprindelig udgørende en tiendedel af hvert års afgrøde og andre produkter, som årligt ydedes med 1/3 til præsten, 1/3 til kirken og 1/3 til biskoppen (efter reformationen til kongen).
Tinglag/Tinglov: norsk retskreds, der omfatter et bygdeting.
Tingstue: mødested for tinget.
Tingsvidne (tingsvinde): vidnesbyrd, afgivet i retten.
Toft: jordstykke omkring eller umiddelbart bag gård, som ikke indgår i den almindelige agerjord, men tjener andre formål.
Toldrulle: liste over den told, der skal betales af bestemte varer.
Trisseblok: blok med en eller flere trisser.
Trolovet: kirkelig handling før vielsen, der gav parret ret til at flytte sammen.
Tugthus: straffeanstalt for grovere forbrydere.
Tvigæld: erstatning bestående af det dobbelte af det stjålnes værdi.
Tylvt: 12 stykker, brugt som enhed ved salg af tømmer, brædder etc.
Tynge: offentlig forpligtelse (f.eks. afgift eller militærtjeneste).
Tyske Kancelli: centralforvaltningsorgan, der varetog hertugdømmernes kirke-, undervisnings- og retsforhold samt indtil 1770 tillige udenrigstjenesten.
Tyvsmærkning: brændemærkning i panden eller afskæring af ører som led i straffen for en tyv.
Tægtedag: dag, på hvilken en sag skal behandles i retten. Tømrerpolerer: ældste eller øverste tømrersvend, der prøvede de udenlandske svende, var mægler mellem mester og svende o.lign.
Tønde: rummål à 139,4 l.
Til Toppen

U

Udbygger: person, der har sin bedrift som fæster eller lejer på et areal, der tilhører en anden.
Udgæld: et bos økonomiske forpligtelser.
Udlægsforretning: retshandling, hvor der foretages udlæg, eksekution.
Udmark: jordstykke, der ligger langt borte fra vedkommende gård eller by. I fællesskabets tid om udyrket, med krat, lyng osv. eller til græsning henliggende jord.
Udreder: en, der skaffer til veje, hvad der er nødvendigt til et vist formål.
Udskiftning: ophævelse af jordfællesskabet, således at hver bonde får sin jord samlet på ét sted.
Underkonstabel: underofficersgrad.
Universalarving: arving, der skal arve alt, hvad der ikke udtrykkeligt er blevet tillagt andre.
Urtegårdsmand: gartner, havemand.
Urtekræmmer: detailhandler, der handler med krydderier, lægeurter o.lign.
Til Toppen

V

Vager: sømærke.
Vagtholdspenge: skat til opretholdelse af politivagt i byerne.
Vajsenhus: hjem for forældreløse børn.
Valkemølle: mølle med stampeværk til valkning (udblødning) af klæde, læder, papir m.m.
Vandkommissionen: kommission, der beskæftigede sig med ordning af vandvæsenet.
Vang: indhegnet, i en vis sædskifteform henliggende del af landsbyens fællesjord.
Vantmager: håndværker, der tilvirker vævet stof, klædevæver, dugmager.
Vartpenge: ventepenge.
Vederpart: modpart.
Vejermester: embedsmand, der forestår offentlige vejninger.
Vejrmølle: vindmølle.
Venia ætatis: dispensation for aldersforskrifter.
Vicestatholder: den øverstbefalende på kongens vegne i Norge.
Vid.: se!
Vidimere: attestere.
Vigilere: være vagtsom, passe på, holde orden.
Vis: helt sikker.
Visiterer/visitør: toldembedsmand, beskæftiget med kontrol og eftersyn.
Vokation: kald, embede.
Vorned: person, der er underkastet vornedskab, d.v.s. forbud for den mandlige del af bondebefolkningen mod at fraflytte deres fødegods uden godsejerens tilladelse samt pligt til at tage et hus eller en gård i fæste.
Vrager: særlig beskikket person, der besigtiger visse varearter for at konstatere, om de tilfredsstiller kvalitet og mængde og i modsat fald kasserer (vrager) dem.
Vænge: afgrænset, indhegnet jordstykke.
Værge: beskikket person, der har ret og pligt til at bestyre og disponere over en arvings økonomiske midler (sammenlign kurator).
værgemål: funktionen som værge (s.d.).
Værneting: den domstol, hvor en retssag mod en person skal og kan anlægges.
Våning: bolig.
Til Toppen

Z

Zahlkasse/Zahlkasserer: statens hovedkasse/embedsmand, der forestår statens hovedkasse.
Zire/zirat: pryde, udsmykke/prydelse, udsmykning.
Til Toppen

Æ

Ærlig: person, der har sin borgerlige ære i behold, ikke er gjort æreløs.
Til Toppen

Ø

Økonomi- og Kommercekollegiet: Generallandøkonomi- og Kommercekollegiet, se Kommercekollegiet.
Økonomus: spisemester (s.d.).
Øltapper: erhvervsdrivende, der har udskænkning og detailsalg af øl.
Til Toppen

Å

Åbenbart skrifte: offentlig bekendelse af sine synder i hele menighedens påhør i forbindelse med gudstjeneste.
Åbod: lejlændings (s.d.), fæsters vedligeholdelsespligt og den erstatning for skade på ejendommen, han skulle betale i tilfælde af misligholdelse.
Åger: ubillig og ulovlig rentetagning.
Årelade: udtømme en større mængde blod fra en patient ved indstik i en spændt blodåre.
Åsted: det sted, hvortil et forhold, der er genstand for en retslig afgørelse, knytter sig.
Åsæde: (norsk) det at bo på en gård, den gård, man bor på.
Åværk: den skade, som tilføjes en anden persons mark eller skov.


Ordlisten bygger på:

Dansk Kulturhistorisk Opslagsværk I-II, København 1991.
Dansk Ordbog I-VIII, Kbh. 1793-1905.
Ludvig Meyer: Fremmedordbog, Kbh. 1924.
Norsk Historisk Leksikon. Næringsveie, rettsvesen, administrasjon, mynt, mål og vekt, militære forhold, byggeskikk m.m., Oslo 1974.
Ordbog over det danske Sprog, I-XXVII, København 1919-54.
Salmonsens Konversations Leksikon, I-XXVI, Kbh. 1915-30.