Om supplikker
|
Materialet i denne kildeudgave er en stikprøve af Danske Kancellis Supplikprotokoller 1705-1795,
hvor de originale protokoller findes i Rigsarkivet. Databasens materiale er udvalgt og bearbejdet af lektor og ph.d. i historie
ved Syddansk Universitet Michael Bregnsbo og professor i historie på Københavns Universitet Gunner Lind og blev udgivet af Kildeskriftselskabet på cd-rom i 2005.
Supplikdatabasen er tilgængeliggjort på danmarkshistorien.dk, Aarhus Universitet,
i 2019 med tilladelse fra forfatterne samt Kildeskriftselskabet - Selskabet for Udgivelse af Kilder til Dansk Historie. I protokollerne har embedsmændene lavet et sammendrag af de skrivelser, som blev sendt ind til Danske Kancelli fra 1700 til og med 1799. I alt er der mellem 300.000 og 400.000 sager. Ud over sammendraget af den oprindelige skrivelse er der næsten altid et kort referat af sagens behandling i protokollen. Hvert blad i protokollen er delt i to på den lange led ved at være bøjet, før der blev skrevet på det. Sammendraget står på højre side, og sagsbehandlingen på den venstre side af ombukningen. Personnavne og stedet, hvor supplikken kom fra, er registreret i person- og stedregistre. Sagerne er desuden klassificeret efter type, og visse egenskaber er beskrevet i særlige felter. For eksempel om sagen blev forelagt kongen selv, om svaret var ja eller nej, og så videre. Til hver sag vises et foto fra den originale supplikprotokol, hvor man kan læse den fuldstændige sag, som den står i protokollen. I gennemsnit fylder sagerne omkring en side. Langt de fleste sager er ansøgninger (supplikker i datidens sprog), men der er også skrivelser af anden art. Danske Kancellis embedsområde dækkede hele statsadministrationen, undtagen:
Geografisk dækkede kancelliet Danmark, Norge, Island, Færøerne og Grønland og i de fleste anliggender også de tropiske kolonier, men ikke hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Læs mere i vejledningen til Danske Kancellis Supplikprotokoller i udvalg 1705-1795 ved Michael Bregnsbo og Gunner Lind, 2005. |